Papir

Vi skulle lave en bestemt model i papir. Vi fik udleveret en skabelon i almindeligt papir som vi skulle tegne over på noget tykkere papir.

Vi skar delene ud med en hobbykniv og vi brugte en metal lineal for at skære lige.

Da vi havde skåret alle delene ud skulle de bukkes efter stregerne. Det gjorde vi ved at skære en lille smugle i papiret så det kunne bukkes lige. Vi brugte også en hobbykniv og en metal lineal til dette.

Vi skulle lime de forskellige dele sammen. Vi brug en pind til at påføre limen så ar det nemmere at styre.

Vi startede med at lave de to halvdele og satte dem sammen til sidst.

Det færdige produkt.

Metal - at drive og nitte

Jeg har arbejdet med disse to teknikker uden at ville lave et egentligt produkt.

Først ville jeg drive. Jeg tegnede en cirkel på en metalplade og klippede den ud med en lille metal saks.




















Næste punkt er at banke metallet til en skål. Jeg lægger metallet på kanten af driveklodsen og banker med en træ hammer (kølle).

Til sidst banker jeg kanterne mere runde på en dorn med en gummihammer.

For at kunne nitte skal der laves huller i. Det gør jeg med en hulklipper.

Jeg klippede tyk ståltråd ud i lige lange stykker og bankede dem flade i den ene ende med en metalhammer. Der efter klippede jeg huller i tråden. Jeg satte nitte igennem hullet i ståtråden og igennem metalplade. så bankede jeg den anden ende flad mod metallet.

Jeg gentog processen med alle huller.

Modul opgave, modul 2

Inspirations video

Undervisningsforløb - Dukker

Jf. Den Didaktiske Relationsmodel (Hiim og Hippe).

Læringsforudsætninger:

• Dansk
• Eleverne skal kende genren- og kunne formulere en personkarakteristik
• Håndværk og Design
• Når eleverne arbejder med billeddokumentation af deres arbejdsprocesser, har alle, også skrifts svage elever, mulighed for at sammensætte et forløb.
• Der kan differentieres i arbejdstempo og sværhedsgrad ifm. forarbejdning af materialer.
• At eleverne kan færdes sikkert i faglokalet

Rammefaktorer:

• Målgruppe: 4.-5. klasse

• Fag: Håndværk og Design og Dansk

• Produkt: Dukker (/Personkarakterer)

• Opgaveform: Individuel opgaveløsning/eleverne stiller hinanden opgaver

• Forløb: 6 uger - 12 lektioner

• Sted: Håndværk og Designs faglokaler og Klasselokalet

• Økonomi og indkøb: Projektet kan laves af træ-, garn- og stofrester, derfor imødekommes projektet af skolernes begrænsede økonomi.

• Materialer:
• Træ/MDF plade (til dukke-kroppen)
• Garn, stofrester, læderrester, filt, perler, knapper (til dukketøj- og hår).

• Teknikker:
• Udskæring med dekupørsav
• Bore huller med søjleboremaskine
• Flette
• Glødebrænde
• Syning i hånden
• Anvende limpistol

Mål:

• FFM
• Dansk
• Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende - Eleven har viden om ordforråd og sproglige valgmuligheder
• Eleven kan udarbejde multimodale æstetiske og faglige tekster - Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer
• Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden - Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde
• Eleven kan iagttage forskelle på talt sprog, skriftsprog og andre modaliteter - Eleven har viden om kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter
• Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse - Eleven har viden om metoder til mundtlig formidling

• Håndværk og Design

• Eleven kan navngive og anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber - Eleven har viden om grundlæggende håndværktøjer og redskaber
• Eleven kan navngive og anvende grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde materialer - eleven har viden om grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde materialer
• Eleven kan planlægge, beskrive og udføre enkle arbejdsprocesser - eleven har viden om enkle håndværksmæssige arbejdsprocesser
• Eleven kan anvende tilladte maskiner - eleven har viden om tilladte maskiner
• Eleven kan kombinere materialer til produkt udtryk under instruktion - eleven har viden om kombination af materialer
• Eleven kan evaluere egen designproces og eget produkt - Eleven har viden om evaluering og vurdering af produktets værdi for andre

• Læringsmål/Tegn på læring
• Eleverne kan fortolke andres personkarakteristikker
• Eleverne kan udforme en dukke ud fra en andens personkarakteristik
• Eleverne kan bruge fagsproget i relation til fagene Dansk og Håndværk og Design
• Eleverne kan udføre en dukke i både hårde og bløde materialer
• Eleverne kan udskære dukken med dekupørsav
• Eleverne kan bruge forskellige teknikker i udformning af dukken, fx søjleboremaskine, gløde-brænder, limpistol, syning eller fletning
• Eleverne kan begrundet evaluere og fremlægge deres projekter for hinanden

Indhold/Læreprocessen:

• 2 lekt.: Danskfaglighed og designopgave - Eleverne laver individuelt en skriftlig personkarakteristik af en dukke/karakter (karakteren må ikke tegnes). Beskrivelsen finder sted på baggrund af læreroplæg med billedinspiration samt brainstorm, og stilladsering ift. at skrive en fyldig personkarakteristik. Eleverne kender ikke til resten af undervisningsforløbet.

• 2 lekt.: HD - Elever bytter personkarakteristikker, det vides ikke hvem der har skrevet hvilke, og skal derudfra hver især lave en dukke. Designprocessen påbegyndes med skitser/skabeloner og materialeintroduktion samt værktøjsintroduktion.

• 4 lekt.: HD - Egentlig dukkefremstilling
• Dukkekroppen udskæres med dekupørsav og der syes tøj mm.

• 4 lekt.: Dansk/HD - Evaluering på intra (billeder - blog) + udstilling. Eleverne gætter hvilke karakteristikker og dukker der hører sammen. Eleverne fremlægger deres produkter to og to.

Evaluering:

Vi har gennemført forløbet dels med en skoleklasse, samt et lignende dukkeprojekt i Sagnlandet Lejre (dog indenfor en mindre tidsramme).

Pernille: “Jeg har gennemført et dukkeforløb med 4. klasse, 2 lektioner. Efter gennemførsel af forløbet kan jeg konstatere at eleverne er motiverede af projektet. Ved elevernes interesse oplever jeg succes ved projektet. Alle elever fik udført en dukke og projektets differentierende karakter gjorde det muligt for alle elever at lave et produkt. Brug af forskellige teknikker og materialer gjorde at alle elever kunne være i gang på samme tid, uden at skulle vente for meget på tur.

Jeg har erfaret at projektet dog er tidskrævende, og det har derfor ikke været muligt at gennemføre et fuldt forløb jf. beskrivelse ovenfor, da vi ikke her har haft den fulde tidsramme til projektet. Jeg synes dog at det beskrevne forløb har en realistisk tidsramme.

Jeg differentierede projektet yderligere, så det kun var en gruppe af piger der lavede dukker, drengene snittede “Fedt-pinde”, som er et stykke drengelegetøj fra 1800-tallet. Drengene var ligeledes motiverede for projektet og fik alle lavet et produkt. ”

Sidsel: “Jeg gennemførte mit undervisningsforløb med en 5. klasse vi havde to gange to lektioner og brugte desuden lidt tid fra en anden time.

Først skulle eleverne beskrive en person, de vidste ikke hvad beskrivelserne skulle bruges til. Da jeg fortalte dem om at de skulle bytte og lave en andens dukke var der lidt sure miner, men jeg fortalte at det handlede om at designe for en slags kunde var de mere villige.

Flere elever synes at opgave var svær til at starte med, men kom i gang med noget hjælp. Andre, specielt nogle drenge, kom aldrig igang. Jeg havde på forhånd regnet med at nogle ikke ville lave det, da jeg kender klassen i forvejen. Jeg valgte at bruge min tid på dem der gerne ville. Det er min vurdering at disse drenge godt kunne lave opgaven og at hvis man havde lavet hele forløbet var de også kommet i gang.

Mange ville gerne lave flere ting til deres dukke, men den begrænsede tid gjorde at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg har dog aftalt at de må arbejde videre næste gang.”

Formbøjning i træ

Vi skulle prøve at bøje træ. Vi skulle prøve at bøje krydsfiner. Først lavede vi en skabelon eller form. Vi fik at vide at man ikke kan bøje træet særligt meget. Derfor lavede vi en lille bøjning som ikke skulle bruges til noget, vi skulle bare prøve det. Formen blev lavet af en plade og nogle små klodser.

Først limede vi klodserne og bagefter skruede vi dem fast. 

For at træet kan bøjes skal man varme træet op og lime to stukket sammen.

Vi puttede ganske enkelt træet i ovnen. Før det, havde vi gjort det vådt under vandhanen. Træet var i ovnen ca. 5 min ved 200 grader. Da vi tog træet ud, limede vi de to stykker sammen. 

Vi satte stykkerne sammen og pressede det ned i formen.

Vi spændte træet fast med skruetvinger for at få det til at blive hvor vi gerne ville have det. Selvom vi syntes at vi spændt meget forsigtig knækkede træet en lille smugle. 

Vi satte det hele til tørring og ventede en uge.

Da vi tog det ud holde træet formen ganske fint.

Træet er gået lidt fra hinanden i enderne, fordi vi ikke fik holdt det godt nok sammen og man kan se det knæk træet fik.

Modulprøve

Siddemøbel

Min ide af Ny Nordisk

http://www.hytter.dk/hytte-sverige-ingbo-aelmeboda-id-7815.aspx

http://www.lushome.com/fun-interior-decorating-ideas-swing-seats-by-svvving/66268

http://altomindretning.dk/pa-besog/moderne-og-rustik-i-washington/

http://www.huffingtonpost.com/dr-dipesh-navsaria-mph-mslis-md-/read-every-day-a-healthy-prescription-for-your-child_b_4143735.html

Min ide

Teknik prøve

Proces

Først fældede jeg et træ, da det skulle bearbejdes og derefter tøre.

Jeg savede de stykker ud jeg skulle bruge.

Jeg lavede fordybninger i begge ender af træet ved at save riller med en japaner sav og fjernede træet med en snittekniv.

Jeg afbakkede træet med snittekniven først mens det var vådt og igen efter det var tørt.

Mens træet tørrede lavede jeg sædet i læder. Jeg startede med at lave en tegning og klippede ud i de rigtig stykker.

Jeg lagde stykkerne op.

Efterfølgende vendte jeg halvdelen af stykkerne om for at få et ternet look og for at begge sider er ens.

Så var det bare at sy... meget..

Derefter skulle den hænges os. Jeg valgte høstbindergarn fordi jeg synes athøstarbejde er nordisk og en presser er den nye måde at gøre det på. Det skulle være rustikt og gerne så den kunne tages ned og skildes ad.

Det færdige resultat:

Knytning

Vi har arbejdet med knytning og snoning.

Jeg har knyttet meget tidligere.

Den runde fletning med fire snore, er lavet ved at tage den yderste snor, lægge den over to snore og tilbage under en. 

Knagerække

Vi startede med at fælde et træ så vi havde friskt træ. Jeg lavede et bræt ved at dele stammen med økse. Jeg skar selve knagerne af tørt træ. Knagerne blev spidset til med et tapbor.

Den anden ende blev slebet til med skivepudser. I planken lavede jeg huller med søjleboremaskinen. Jeg satte knagerne i huller en og lagde det hele til tørre. Da det våde træ blev tørt trak det sig sammen om knagerne og de sad fast.